Strynø-ægtepar sunket med anker

Det myrdede ægtepar Ruth og Finn Teisen fra Strynø blev formentlig sendt ned til havbunden spændt fast til et anker. Den sigtigede købte to nye ankre til båden efter dobbeltdrabet.

- Vi er rimelig sikre på, at den sigtede har brugt både et ankertov og et anker til at sende Ruth og Finn Teisen mod havets bund. Anker og tov har en samlet vægt på 30-40 kilo, så det er så absolut muligt, siger Henrik Justesen fra politiet i Svendborg til Ekstra Bladet.

Ægteparret forsvandt 2. juni, og 10 dage efter blev en 25-årig mand anholdt. Han har siden indrømmet at han har stukket de ægteparret med en kniv og skubbet dem i vandet efter at han fik en prøvesejlads på ægteparrets båd. Ligene er endnu ikke dukket op.

I følgel politiet har den 25-årige mand forsøgt at skjule manglen på ankre på båden ved at købe to nye.

- Vi fandt kvitteringer for at han havde købt to ankre. De ankre har vi fundet.  Det anker, der mangler sad på båden, da han mødte op til prøvesejladsen. Det var placeret foran i båden, siger Henrik Justesen til avisen.

Den 25-årige mand har hverken be- eller afkræftet politiets teori om at ægteparret er blevet sænket til havets bund med et anker.

Oversigt

    Oversigt