Studenter bliver tvunget på kursus

Hver fjerde student bliver nødt til at tage et såkaldt gymnasielt suppleringskursus, hvis de skal gøre sig håb om at komme ind på drømmeuddannelsen.

Man skulle tro at tre år på gymnasiet var nok. Men sådan er det langt fra altid. Helt op i mod hver fjerde student ender med at måtte læse enkeltfag, hvis de vil ind på drømmestudiet.

Ann Christine Borup går i 3.E på Odense Katedralskole, hun bliver student til sommer, men må bruge fem uger af sin sommeferie på et Gymnasielt Suppleringskursus (GSK).

- Det er skide irriterende, og jeg glæder mig til det er overstået, så jeg kan nyde, at jeg er blevet student, siger hun.

Som mange andre har Ann Christine Borup valgt forkert, da hun lagde sig fast på sin studieretning i 1.G. Hun udelukkede muligheden for at vælge kemi.

Et fag som hun nu skal bruge, fordi hun gerne vil læse medicin. Hun bliver derfor nødt til at supplere sin studentereksamen, hvis hun skal have mulighed for at komme ind på drømmestudiet.

- Skulle du ikke have tænkt dig bedre om, da du valgte fag?

- Det kan man selvfølgelig sige, men tilbage i 1.G vidste jeg simpelthen ikke, hvad jeg ville læse.

Rektor på Odense Katedralskole, Jens Bertelsen, kan godt forstå, hvis eleverne mener, at det er for tidligt at lægge sig fast på fremtiden, når de går i 1.G.

Han foreslår at de gymnasielle uddannelser bliver mindre specifikke, så de unge ikke så let mister muligheden for at komme ind på drømmestudiet, hvis de 'vælger fokert'.

- Jeg så da gerne, at uddannelse var lidt bredere. Men det ville kræve, at det skete i sammenspil med de videregående uddannelser, så vi mangler en koordinering på langs i systemet, siger han.

Konservative: Der er brug for ændringer

Den seneste gymnasiereform, der blev indført i 2005, er i følge en ny rapport, der er blevet udarbejdet for Undervisningsministeriet, en del af grunden til at flere og flere må tage et GSK.

Det tidlige valg af studieretning og manglende mulighed for at vælge om, gør at mange elever ikke kan nå at læse de fag i gymnasiet, de har brug for, selv om de gerne vil.

De Konservative er med en den forligskreds, der vedtog gymnasiereformen. Partiets Børne- og Undervisningsordfører, Mai Henriksen, indrømmer, at der er brug for ændringer af reglerne, så flere kan slippe for at bruge sommerferien på kurser.

- Der er noget der tyder på, at vi skal ind at lave nogle justeringer, så man i højere grad kan komme ind på drømmeuddannelsen, når man vælger uddannelsesforløb i gymnasiet, siger hun.

Oversigt

    Oversigt