Studenter står i stampe: Fynsk kommune topper liste
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tallene dækker over en "relativt lille" gruppe på 60 personer, men Ærø Kommune har den højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent.
Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tænketanken har i en analyse kigget på, hvor mange studenter, der ikke er i gang med en ny erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter deres studentereksamen - eller har færdiggjort en. Analysen dækker hele landet, og på landsplan er der 9,3 procent - svarende til 25.170 ufaglærte studenter.
På hele Fyn, Ærø og Langeland er der tale om 1880 ufaglærte studenter, og det giver en andel under landsgennemsnittet på 8,4 procent. Herunder kan du se det enkelte gennemsnit for de fynske kommuner.
Kommune | Andel | Antal |
---|---|---|
Kerteminde | 6,9 procent | 70 personer |
Nordfyns | 7,1 procent | 80 personer |
Faaborg-Midtfyn | 7,8 procent | 170 personer |
Middelfart | 8,0 procent | 150 personer |
Assens | 8,1 procent | 150 personer |
Odense | 8,1 procent | 730 personer |
Langeland | 9,1 procent | 30 personer |
Nyborg | 9,4 procent | 150 personer |
Svendborg | 9,6 procent | 300 personer |
Ærø | 19,4 procent | 60 personer |