Studerende hjælper virksomheder

To fynske virksomheder har tilbragt 30 timer sammen med studerende. Sammen skal de forsøge at skabe mere udvikling i virksomhederne.

Det internationalt anderkendte FabLab i Odense hjælper virksomhederne, i forbindelse med eventen Inno12+. Ifølge Jens Mejer Pedersen som er Lektor for Erhvervsakademiet Lillebælt, er det en enestående mulighed for både virksomheder og studerende.

- Inno12+ er et eksempel på, hvordan virksomheder og uddannelsesverdenen finder sammen om målrettet produktudvikling. Et match, som kommer såvel de studerende som virksomheder til gavn, studerende får afprøvet teorierne i praksis og virksomheder får kvalificeret sparring, siger han.

Åbenhed skal skabe udviklingen

Det er selskaberne Sensor Power og Tool Danmark der har fundet sammen og skabt det nye Danish Display Solution, som producerer teknologiske informationsstandere til brug i blandt andet sygehuse og turismeorganisationer.

- Som virksomhed holder man ofte de gode ideer tæt ind til kroppen og fokuserer på det, der er ens kerneområde. For os er det en enorm udfordring - og mulighed - at kunne få lov til at udvikle vores idé i et nyt regi sammen med en anden veletableret virksomhed og dygtige studerende, siger Henrik Rasmussen, direktør hos fynske Sensor Power.

Sammen med studerende fra innovationsværkstedet FabLabs forskellige innovations linjer, har Danish Display Solution tilbragt 30 timer i FabLabs nyåbnede lokaler på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.

FabLab står for Fabrication laboratory og er et internationalt innovationsprojekt med henblik på samarbejde mellem virksomheder og studerende. Der er FabLab værksteder i over 60 lande og det i Odense åbnede i august i år og skal løbe i tre år.

Oversigt

    Oversigt