Succes for fynsk IT-firma

Det går rigtig godt for Munk IT med base i Odense. Virksomheden har nu 10 gange i træk haft overskud på regnskabet - denne gang det største nogensinde.

-

Det går rigtig godt for Munk IT med base i Odense. Virksomheden har nu 10 gange i træk haft overskud på regnskabet - denne gang det største nogensinde.

Overskuddet for regnskabsåret 2002/2003 lyder på 7,3 mio. kr. mod 2,6 mio. året før, skriver Computerworld Online. Det er en forbedring på hele 60%, og den administrerende direktør Kenneth Drud regner med at væksten vil fortsætte de næste år.

Munk ITs primære virksomhed er salg af IT-systemer som f.eks. Microsoft Business Solutions (tidl. Navision) til virksomheder, samt internetydelser.

Fusionsrygter er daglig kost i en svækket IT-branche, men ikke hos den fynske virksomhed. \"En konsolidering på ERP-markedet er ikke noget vi går og spekulerer på i det daglige. Vi har snart vænnet os til fusionsrygter\", siger direktøren til netavisen.
ERP betyder Enterprise Resource Planning, og dækker over en samlet styring af bl.a. finans, driftsbogføring, handel, og logistik i den enkelte virksomhed

Med udgangen af regnskabsåret beskæftigede Munk IT 140 medarbejdere.

Oversigt

    Oversigt