Det ser ud til, at der er blevet prikket hul på bylden, når det kommer til at få flere flygtninge i job.
Sidste år kom 3.316 nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job. Det svarer til 15 procent af gruppen og det er dobbelt så mange som i 2015.
Det viser en beregning, som Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) nyhedsbrev, Agenda, har lavet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.
- Der er tale om et gennembrud. Der er kommet hul på den store udfordring, det har været at få flygtningene ud på arbejdsmarked, siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent ved DA.
Hun har været med til at lave analysen og peger på sidste års trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne som en grund til den positive udvikling.
- I aftalen lagde man op til, at man ser flygtninge som nogen, der kan arbejde og hurtigt skal ud på virksomheder og vise, hvad de kan. Den tilgang kan man nu høste de gode resultater af, siger Berit Fihl.
I analysen har man set på 18-59-årige flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Danmark fra 2011 til 2015. Derfor bruges betegnelsen nytilkomne.
Det er uklart, hvad flygtningene har fået arbejde som, men jobbene ligger spredt over landet og i forskellige brancher. Det er ordinære, reelle job, hvor man tjener sine egne penge, oplyser Berit Fihl, og påpeger, at analysen ikke omfatter virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller andet støttet beskæftigelse.
Det er især gruppens mænd, der har fundet et job. Ud af de 3.316, der kom i arbejde sidste år, er godt 2.800 mænd. Kun knap 500 er kvinder og det kan hænge sammen med deres kulturelle baggrund.
- Mange af flygtningene kommer fra lande, hvor der er andre arbejdsmønstre for mænd og kvinder, siger Berit Fihl.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) peger blandt andet på lavere ydelser og et loft over kontanthjælpen indført af regeringen som årsag til fremgangen.
Fakta