I det fynske folks tjeneste

Succes med narkometre: Flere bilister snuppes med narko i blodet

Over de seneste fire år har der været en støt stigning i sigtelser af personer, der sætter sig bag rattet påvirket af euforiserende stoffer.

00:45

Siden 2011 har politiet benyttet sig af narkometre, der kan spore euforiserende stoffer. Video: Jeanette Forunier

Klokken viste 00.17, og temperaturen var lige over frysepunktet 6. januar i 2021, da en bilist blev stoppet af politiet på Langegade i Odense.

Det er selvfølgelig utryghedsskabende i alt sin enkelthed

Anders Brahe, fungerende politikommisær i operativ færdsel

På grund af bilistens adfærd, hans sprog og øjne, vurderede politiet, at der var noget galt. Han var formentlig påvirket af narkotika.

- Når vi vurderer, at der kan være tale om kørsel i påvirket tilstand, tager vi narkometret frem, siger Anders Brahe, der er fungerende politikommissær i operativ færdsel hos Fyns Politi.

Under visitationen blev der fundet euforiserende stoffer. Og føreren af bilen valgte selv at oplyse, at han for et par timer siden havde indtaget kokain.

 

Sagen fra 6. januar er langt fra enestående. Faktisk er antallet af bilister, der bliver snuppet med narkotika i blodet støt stigende. Det viser tal fra Fyns Politi, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

En procentvis stigning på over 60 procent

I 2016 var der 438 sigtelser, og i 2020 var det tal steget til 706 tilfælde. Det er en procentvis stigning på 61,19 procent på fire år.

- Det er selvfølgelig utryghedsskabende i alt sin enkelthed. Vi er meget opmærksomme på, at det skal være sikkert at færdes som billist, siger Anders Brahe fra Fyns Politi.

Episoden med bilisten på Langegade i Odense stod opført i Fyns Politis døgnrapport. Indenfor samme døgn var der yderligere fire sigtelser, hvor en person havde kørt bil påvirket af narkotika.

I rapporten fra den seneste weekend har der ligeledes været flere tilfælde med narkopåvirkede bilister.

Læs også Politiet: Fortsat behov for indsats mod spiritus og narko i trafikken

To tilfælde i Faaborg og ét i Nyborg. I Odense var der tre tilfælde, og det samme antal var der i Svendborg. De i alt ni sigtelser strækker sig fra 15. januar til 17. januar 2021.

Narkometre giver flere sigtelser

Det stigende antal sigtelser betyder dog ikke nødvendigvis, at der er flere narkopåvirkede bilister på de fynske veje, forklarer Anders Brahe.

Læs også Narkokørsel udviklede sig dramatisk: 18-årig skabte sig

- Vi har fået bedre udstyr og er i dag bedre uddannet i at teste for narkokørsel. Og det er selvfølgelig med til, at vi kan påvise flere tilfælde og dermed sigte flere. Og de indikationer vi får, de er skarpere, end de tidligere har været, siger han.

Ulovlige stoffer i trafikken

I Danmark har vi nulgrænse for ulovlige stoffer i trafikken. Nulgrænsen gælder for blandt andet:

  • Amfetamin (speed)
  • Kokain
  • Cannabis (hash, marihuana, pot)
  • LSD
  • Ecstasy
  • Heroin
  • Svampe, der indeholder psilocin og psilocybin 
  • Khat 
  • Poppers (amylnitrit)
  • GHB (fantasy)
  • Morfin
  • Metadon
  • Benzodiazepiner, der ikke er på recept

Kilde: Rådet for Sikker Trafik 

Se mere

- For vores vedkommende er det ikke så vigtigt, hvad der er i blodet. Det vigtigste for os er, at det kan blive påvist, så vi dermed kan sigte, siger Anders Brahe.

Politiet fik i 2011 narkometre i værktøjskassen, der kan måle, om en bilist er narkopåvirket. Hvis politiet vurderer, at en billist skal testes, skal vedkommende væde en vatpind med spyt i tre minutter.

Derefter indsættes vatpinden i en maskine i knap ti minutter, og maskinen kommer derefter med et resultat.

Hvis narkometret kommer med et udslag, får bilisten efterfølgende taget en blodprøve, da narkometret ikke i sig selv er et fældende bevis.

Teknologi i stedet for politinæse

Før narkometre blev en fast bestandel af redskaberne i politibilen, måtte den enkelte politibetjent vurdere situationen ud fra mavefornemmelsen.

Læs også Fodgængere måtte springe for livet: Så du vanvidsbilisten i den sorte bil?

- Før i tiden brugte vi mavefornemmelsen og en god gammeldags politinæse. Det fungerer selvfølgelig stadigvæk, men det er i langt højere grad blevet mere effektivt med brugen af vores udstyr.

Det glæder Anders Brahe, at politiet med narkometerene kan snuppe bilister på gaden, der kører påvirket af euforiserende stoffer.

- Det, at vi fanger dem, der er derude, det gør rigtig meget for trafiksikkerheden. Vi skal undgå de her uheld, og det er noget, vi kan se, at lige så snart folk bliver sigtet for narkokørsel og får frataget deres kørekort, så fjerner vi faktisk et farligt våben fra gaden.

Promillen er her og nu - stofferne kan spores

Forskellen på et alkometer og et narkometer er, at alkometeret måler bilistens promille i øjeblikket. Et alkometer kan ikke måle, om en bilist kørte med en for høj promille for to dage siden for eksempel.

Men et narkometer kan derimod finde spor af narkotika i øjeblikket og tre uger tilbage, forklarer Anders Brahe. Så selvom du sidder bag rattet 21 dage efter, at du har indtaget euforiserende stoffer, så kan det spores.

- Det, at vi kan spore tre uger tilbage, gør, at vi kan fange langt flere, end kun dem, der er påvirket her og nu. Det gør også, at der er en langt større målgruppe, der er i farezonen til at blive taget, siger Anders Brahe.