Succes med nydanskere på byggepladser

Unge nydanskere kan godt finde sig tilrette på de danske arbejdspladser. Det beviser et projekt som SiD i Odense har gennemført i samarbejde med fynske entreprenører. Efter to år er otte ud af 14 unge nydanskere i gang med en lærlingeuddannelse på byggepladserne.

-


Hassan Egal har fået en læreplads gennem projektet. Foto: Pavia Jacobsen

Unge nydanskere kan godt finde sig tilrette på de danske arbejdspladser. Det beviser et projekt som SiD i Odense har gennemført i samarbejde med fynske entreprenører. Efter to år er otte ud af 14 unge nydanskere i gang med en lærlingeuddannelse på byggepladserne.

Hassan Egal er en af de unge  nydanskere, der har fået en lærerplads gennem det såkaldte byggepladsprojekt. Han er struktørlærling hos Skanska Fyn.

- Jeg har altid gerne ville være med til at bygge huse, og jeg synes selv at jeg har haft let ved at glide ind i den særlige stemning, der er på en dansk byggeplads, fortæller Hassan Egal.

Byggepladsprojektet er blevet til på initiativ af to medarbejdere i SiD Odense. De var trætte af at høre, at nydanskerne ofte blev stemplet som ballademagere.

- Vi mente, at de burde få en chance på byggepladserne. Og sammen med en række fynske entreprenører fik vi stablet projektet for 14 unge på benene, siger Michael Rasmussen, der er næstformand i SiD Odense AB.

Ud af de 14 unge er de otte stadig i lære hos fynske entreprenører, og det mener SiD er en succes.

- Mange af dem har slet ikke været vant til fast arbejde, bestemte mødetider osv, så når over halvdelen falder ind, er det fint, siger Michael Rasmussen.

Oversigt

    Oversigt