Succesrig erhvervsmand langer ud efter Odense

\"Odense Kommune lider under en uduelig ledelse. Hvis ikke jeg som leder i erhvervslivet holder budgetterne, så bliver jeg omgående hældt ud. Og jeg må sige, at både den administrative og den politiske ledelse i Odense med borgmester Anker Boye i spidsen har gevaldigt brug for hjælp.

-

\"Odense Komune lider under en uduelig ledelse. Hvis ikke jeg som leder i erhvervslivet holder budgetterne, så bliver jeg omgående hældt ud. Og jeg må sige, at både den administrative og den politiske ledelse i Odense med borgmester Anker Boye i spidsen har gevaldigt brug for hjælp.

Sådan siger en synligt irriteret finansdirektør for den odenseanske forsknings-virksomhed, ACE Biosciences med knap 40 ansatte, Christian Hodal.

Panik-løsninger
\"Det gør ondt langt ind i sjælen at se, at det nu kommer som en overraskelse, at der mangler 150 millioner kroner på budgettet i år og de kommende år. Nu kommer der igen panik-løsninger, som ikke hører hjemme i et milliard-foretagende som Odense Kommune\", siger Christian Hodal.

Lad erhvervslivet hjælpe
Han fremsætter nu et åbent forslag til borgmester Anker Boye og det øvrige Byråd:

\"Find frem til fem-seks driftige og erfarne erhvervsfolk, der har mod til at se på tingene med friske øjne. Og gør dem så til et slags rådgivende organ, som byrådet kan drøfte vigtige problemstillinger med. Vi skal ikke bestemme noget - kun stille vores arbejdskraft og tid til rådighed - så må politikerne selv bestemme. Det er jo faktisk den måde, Folketinget får mere viden og ideer fra for eksempel Vismændene i det Økonomiske Råd\", siger Christian Hodal.

Han anbefaler også, at Odense samler alle ressourcer på eet erhvervs-organ i stedet for alle de forskellige foreninger og råd, der findes i dag.

Odense har lidt af ni års dødvande 
Venstres byrådsmedlem, Lars Chr. Lilleholt, griber ideen med kyshånd:

\"Odense Byråd trænger virkelig til hjælp. Der skal handles hurtigt nu. Vi har brug for den inspiration, som vi kan få fra driftige erhvervsfolk. Ikke bare de sædvanlige, som altid tegner erhvervslivet i den offentlige debat. Men fra nye, friske, modige folk, der tør vende bunken med lig i lasten og gå mod strømmen. Vi skal ud af ni års dødvande nu\", mener Lars Chr. Lilleholt.  Han vil nu foreslå byrådet at nedsætte et rådgivende udvalg af interesserede erhvervsfolk. I samme ombæring vil han også have drøftet forslaget om at samle kræfterne i eet, slagkraftigt erhvervs-organ.

Oversigt

    Oversigt