Superfos i Haarby lukker

130 ansatte står til at miste deres arbejde, når Superfos Packaging lukker sin afdeling i Haarby. Produktionen flyttes til Superfos\' andre afdelinger.

-

130 ansatte står til at miste deres arbejde, når Superfos Packaging lukker sin afdeling i Haarby. Produktionen flyttes til Superfos\' andre afdelinger.

Superfos har stor betydning for Haarby, de 150 ansatte udgør omkring fire procent af de samlede arbejdspladser i kommunen.

Optimistisk borgmester
Haarbys borgmester Ole Møller siger, at Superfos\' lukning udgør en stor udfordring for kommunen, men han insisterer på at se optimistisk på situationen.

\" Vi har prøvet det her før. Vi havde Fengers Konservesfabrik, der lukkede i begyndelsen af halvfjerdserrne, og vi havde Haarby Fjerkræslagteri. Men der er kommet nye virksomheder i bygningerne, og det er større virksomheder. Det kommer der også denne gang\", siger Ole Møller.

Bedre konkurrenceevne
I en pressemeddelelse på Superfos\' hjemmeside kan man læse, at virksomheden i Haarby lukkes, for at forbedre koncernens konkurrenceevne.

\"Det er en nødvendig beslutning til fordel for både koncernens øvrige godt 2.000 medarbejdere og kunderne\", siger Superfos\' administrerende direktør Kim Andersen i pressemeddelelsen. 

Oversigt

    Oversigt