Svært at finde kandidater

Det bliver sværere og sværere at finde folk, der vil stille op til kommunalvalg. I øjeblikket kæmper de fleste fynske partiforeninger for at finde kandidater nok til kommunalvalget i november.

Forsker bekymret for demokratiet

Det bliver sværere og sværere at finde folk, der vil stille op til kommunalvalg. I øjeblikket kæmper de fleste fynske partiforeninger for at finde kandidater nok til kommunalvalget i november.

Den 20. november er der kommunevalg, men det er nu, de lokale partiforeninger kæmper for at finde personer, der vil stille op som kandidater. Men oftest får de et nej, når de spørger. Det er svært at få job og familieliv til at hænge sammen med et byrådshverv, der tager omkring ti timer om ugen.

Til trods for at antallet af pladser i byrådene har været det samme, er antallet af kandidater faldet ved hvert af de seneste fem kommunevalg. Ved valget i 1997 var der i gennemsnit fire kandidater pr. byrådsplads på Fyn.

Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet i Odense, er mere bekymret for den demokratiske udvikling ved det kommende valg end han har været før.
"Det er jeg blandt andet fordi, tre fynske kommuner var langt nede ved kommunalvalget i 1997. I Ringe, Sydlangeland og Ærøskøbing var der kun to 2 kandidater til hver plads i byrådet. Det giver ikke vælgerne den store valgfrihed", siger han.

Oversigt

    Oversigt