Svag vind og kig til solen

Fynboerne skal nyde en stille søndag uden så meget vind, inden det blæser op mandag.

Der er lagt op til en mindre blæstende afslutning på weekenden. Samtidig holder det tørt det meste af dagen, og der er chance for solstrejf.

Temperaturen kommer til at ligge omkring 11-12 gader. Ud på eftermiddagen lukker skydækket af for solen, og der kan komme lidt regn.

Det er en front, som nærmer sig fra en sydvestlig retning. Og herfra kommer der meget mere vejr de kommende dage, hvor det også bliver mere blæsende.

Blæsende, men mild start på ugen

Især mandag tager vinden til. Men trods den tiltagende vind, bliver det en mild start på ugen med temperaturer op til 17 grader.

Mandagen kommer til at byde på regn, sol og en frisk til hård vind, stedvis kuling.

Der kan også blive tale om vindstød af stormstyrke - især hen over det nordfynske område. Efterhånden som vi kommer længere hen på ugen, løjer vinden en smule af. 

Oversigt

    Oversigt