-
Deltag i debatten om valget i Svendborg
Der er kamp om borgmesterposten. Det store spørgsmål ved dette valg er, om de tre borgerlige partier Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti får et enkelt mandat mere og dermed et flertal på 11 af de 21 pladser i byrådssalen. Sker det, så ligger der i dag en aftale om, at det skal resultere i en borgerlig borgmester. Hvem det i givet fald skal være vides ikke. Reelt skal der flyttes omkring 1.600 stemmer ud af de godt 23.000, der typisk bliver afgivet ved kommunalvalget i den sydfynske hovedstad. Både Dansk Folkeparti og Venstre har haft fremgang på landsplan, og smitter det af lokalt, kan balancen forrykkes i Svendborg.
Der er lagt op til en intens valgkamp, for her i efteråret har Socialdemokratiet samtidig valgt at bryde sit samarbejde med Venstre og de konservative.
Samarbejde til højre
Inden socialdemokraten Jørgen Henningsen overtog borgmesterposten i Svendborg efter sidste valg i 1997 lå det på forhånd i luften, at det ville blive et samarbejde med Venstre og de konservative. Siden 1937 har det været en socialdemokrat, der har siddet i borgmesterstolen i Svendborg med undtagelse af en enkelt periode fra 1950 til 54, hvor den konservative tobaksfabrikant, Harald Halberg, havde posten. Men det er flere årtier siden, Socialdemokratiet har haft det absolutte flertal i byrådet. De seneste mange år har Socialdemokratiet haft tradition for at indgå samarbejde med andre partier i byrådet for at bevare borgmesterposten.
Ny borgmester
Jørgen Henningsen var ny som borgmesterkandidat efter partifællen Holger Rasmussen. Han gik af efter 14 år som byens borgmester. Henningsen fik valgets højeste personlige stemmetal, men partiet tabte samtidig et mandat og måtte nøjes med syv af de 21 pladser i byrådssalen.
På valgnatten i 1997 blev det som ventet de tre store partier i byen, som fordelte de væsentligste politiske poster mellem sig. Indtil dette efterår har samarbejdet med Venstres Povl Ullegård og den konservative Flemming Ejde Nielsen fungeret ud ad til.
Underskuddet vokser
Partierne har indgået budgetforlig sammen tre år i træk - og besluttet flere langsigtede projekter, som f.eks. en renoveringsplan for kommunens gamle skolebygninger og en tilsvarende plan for et nedslidt vejnet. Der er indført pasningsgaranti i daginstitutionerne. Og samtidig har Svendborg kunnet smykke sig med titlen \"Årets By 2000\", en pris der blev motiveret med, at kommunen har et godt serviceniveau i forhold til de ældre. Til gengæld er det ikke lykkedes at få trukket nye arbejdspladser til byen i det omfang, som mange havde håbet. Kommunen har et voksende underskud, som alle partier her i valgåret har været parate til delvist at dække med lån.
Brud mellem forligspartierne
Men alligevel knækkede samarbejdet mellem de store partier i år, da budgetforhandlingerne blev afbrudt i utide. Socialdemokratiet holdt fast på en skattestigning i form af at hæve grundskylden, hvilket de borgerlige ikke ville være med til. Deres bud var, at der i stedet må effektiviseres og derved spares i kommunen.
Reelt var det dog kun et mindre millionbeløb, der skilte parterne ad, og derfor kan det ses som optakten til en valgkamp, hvor socialdemokraterne ikke vil være omklamret. Borgmester Jørgen Henningsen ville nemlig heller ikke lave nogen aftale med byrådets alternative flertal, som udover Socialdemokratiet består af en række mindre partier - SF, Det Radikale Venstre og lokal-listen Alternativ Liste - tilsammen ville de have de afgørende 11 mandater.
Balladen om Kogtvedgård
En enkelt sag har i særlig grad præget arbejdet i byrådet. De nyvalgte kommunalpolitikere havde ikke mange dage bag sig i 1998, da der kom voldsom debat om en gammel firelænget bindingsværksgård - Kogtvedgård. Et flertal ville give tilladelse til, at den blev revet ned på trods af, at kommunen tidligere havde erklæret den bevaringsværdig. I stedet skulle der bygges nye andelsboliger.
Sagen fik en nyvalgt socialdemokrat Bjarne Bekker til at forlade partiet og i stedet melde sig ind i den konservative byrådsgruppe. Dermed fik de borgerlige partier reelt et flertal på 11 mandater. De har dog ikke gjort direkte brug af denne mulighed i byrådssalen.
I dag er Bekker langtidssygemeldt, og hans suppleant er socialdemokrat, og dermed er den oprindelige fordeling genoprettet.
Nedrivningen af den gamle Kogtvedgård blev senere besluttet med et flertal på 13 stemmer bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, to konservative og fire socialdemokratiske byrådsmedlemmer.