To svendborgensere sigtet for udstedelse af \"dummebøde\"

To mænd fra Svendborg på henholdsvis 18 og 16 år blev torsdag varetægtsfængslet i 14 dage. De sigtes for vold, afpresning og røveriforsøg mod en 16-årig mand fra Svendborg.

-

To mænd fra Svendborg på henholdsvis 18 og 16 år blev torsdag varetægtsfængslet i 14 dage. De sigtes for vold, afpresning og røveriforsøg mod en 16-årig mand fra Svendborg.

Det 16-årige offer havde tidligere vidnet i en sag, hvor den 18-årige blev dømt for værtshusvold i Assens.

I mandags mødtes de tre i Fruerlunden i Svendborg. Her blev den 16-årige gennembanket med en styrthjelm og knytnæver, hvorpå han blev afkrævet en såkaldt dummebøde på 14.000 kroner.

Først ville de to sigtede have pengene straks, så de ville have offeret til at begå et tyveri på en adresse, hvor de mente at der var narkotika. De kørte ham til et kollegie i Svendborg Vest med pålæg om at stjæle penge eller narko for en værdi af 14.000 kroner.

Men enten var der ikke nogen hjemme, eller også var vedkommende flyttet, for det kom der ikke noget ud af.

Så fik den 16-årige en frist til at skaffe pengene; men han gik til politiet i stedet for.

Som forløbet udviklede sig bliver de to sigtet både for vold, afpresning og røveriforsøg. De blev varetægtsfængslet i 14 dage, dog således at den 16-årige af de to er anbragt på institutionen Egely.

Oversigt

    Oversigt