Svineproduktionen til folkehøring

Fynboerne skal nu høres om svineavlens fremtid på Fyn. Et samlet Amtsråd besluttede mandag aften at gennemføre en række høringer i løbet af efteråret, der skal klarlægge om udbygningen af svineproduktionene på Fyn skal fortsætte.   Deltag i debatten.

-


Fynboerne bliver nu taget med på råd om svineavlens fremtid på øen

Fynboerne skal nu høres om svineavlens fremtid på Fyn. Et samlet Amtsråd besluttede mandag aften at gennemføre en række høringer i løbet af efteråret, der skal klarlægge om udbygningen af svineproduktionene på Fyn skal fortsætte.

Folkehøringerne om fremtiden for øens svineavl vil blive gennemført i løbet af november og december. Formålet er at klarlægge om fynboerne er enige i amtets administration af de mange tilladelser til at øge antallet af svin på Fyn.

Beslutningen blev truffet efter en længere debat om svineavlens fremtid i Fyns Amtsråd mandag aften. Debatten var rejst af de Radikale og Socialdemokratiet, som mener, at der i øjeblikket bliver givet for mange tilladelser til udvidelser i naturfølsomme områder. Men alle partier bakkede om om de kommende svinehøringer.

På høringerne vil almindelige fynboer kunne komme med deres holdning til i hvilket omfang de nuværende svinestier kan udvides.

Hvordan og præcist hvornår høringerne skal gennemføres skal amtets Trafik- og Miljøudvalg nu lægge en plan for.

Deltag i debatten

Oversigt

    Oversigt