Svømmer fra Ringe til ungdoms-OL

Svømmetalentet Line Gregersen fra Ringe er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved ungdoms-OL i Serbien i juli

Line Gregersen har kvalificeret sig i 100 meter rygcrawl.

Til ungdoms-OL må hvert land kun stille med en svømmer i hver disciplin. Det vil sige, at Line Gregersen har været den hurtigste herhjemme i sin aldersgruppe, fortæller træner Michael Hinge.

Line Gregersen, der lige er blevet konfirmeret, anses for at være et kæmpe talent med store udviklingsmuligheder.

Udtagelsen til ungdoms-OL kan blive starten på en lovende karriere, ligesom det i sin tid blev for Louise Ørnstedt - også i rygcrawl.

- Det er nærliggende at sammenligne de to, fortæller træner Michael Hinge.

Ungdoms-OL afholdes 21. juli til 28. juli i Beograd, Serbien.

Oversigt

    Oversigt