Svømmetræner skyldig i blufærdigheds-krænkelse

En 44-årig tidligere træner i Svendborg Svømme Klub blev tirsdag kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse og idømt dagbøder. 

Træneren blev dømt efter den mildeste paragraf og skal betale seks dagbøder á 500 kroner, skriver Fyns Amts Avis.

Træneren stod tiltalt for at have vist svømmere under 18 år krænkende pornoklip på sin mobiltelefon under et stævne i Esbjerg i foråret 2009.

Da det kom frem, blev træneren omgående bortvist fra Svendborg Svømme Klub.

Retten i Svendborg fandt, at de fremviste klip var krænkende, men også at der var tale om en forseelse i den nederste del af skalaen.

Derfor blev det en bødestraf.

Oversigt

    Oversigt