Syddanske lærlinge mangler læreplads

Antallet af elever i Syddanmark, der mangler en praktikplads, er steget med 74 procent på et år.

Nye tal viser, at der i februar 2009 var 982 elever uden praktikplads i Region Syddanmark. I februar 2008 var tallet 564. Det er en stigning på 74 procent i løbet af et år.

LO mener der er tale om en meget voldsom udvikling. Opgørelsen er lavet af Undervisningsministeriet.

- 74 procent flere praktikpladssøgende i løbet af et år. Det er virkelig et krisetegn, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

Han foreslår, at der oprettes praktikcentre, der giver eleverne en reel garanti for, at de kan gennemføre den uddannelse, de er begyndt på.

Praktikcentrene skal finansieres af staten, og skal uddanne de elever, som ikke kommer i virksomhedspraktik.

Blandt eleverne uden praktikplads er 29 elever på Svendborg Erhvervsskole, 67 elever på Tietgenskolen og 15 elever på Vestfyns Handelsskole.

På landsplan var 4845 elever uden praktikplads i februar 2009. Det er en stigning på 31 % i forhold til februar 2008.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt