Syddanske virksomheders optimisme daler

De syddanske virksomheders forventninger om øget omsætning og flere ansatte i resten af 2012 er stort set uændret siden jul 2011 og antallet af pessimister er stigende.

Det viser Region Syddanmarks vækstbarometer fra september.

Især er troen på at skabe flere job ikke stor. Halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer et uændret antal ansatte. En fjerdedel forventer færre ansatte.

Kun den sidste fjerdedel forventer flere ansatte.

Det er især hos virksomheder, der lever af danske forbrugere, at det kniber med optimismen, mens eksport- og ordreproducerende virksomheder ser lysere på tilværelsen.

I alle brancher tror de fleste virksomheder, at det bliver sværere at få adgang til financiering og kreditter, og de forventer at investere mindre året ud.

Et lyspunkt i Region Syddanmarks vækstbarometer kommer fra byggebranchen.

Stadig flere virksomheder i byggeriet forventer stigende omsætning, flere ansatte, flere ordrer og mere eksport i forhold til seneste måling i maj.

Oversigt

    Oversigt