Sygdomsliste er diskriminerende

En overlæge fra OUH synes, at beskæftigelsesministerens liste over livstruende sygdomme, der giver ubegrænset dagpengeret, er stærkt diskriminerende.

Det mener Paul Gram-Hansen, overlæge på Odense Universitetshospital. Til daglig arbejder han med leukemipatienter.

Ifølge Avisen.dk har han før kritiseret sygedagpengereglerne, fordi de var en stor belastning af de kræftsyge.

Paul Gram-Hansens patienter er nu fredet med hjælp fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) udspil til nye sygedageregler.

Læs også: Sådan er udspillet

Reglerne freder kræftpatienter, så de ikke skal slås med kommunen om ret til sygedagpenge, mens de er syge.

Listen skævvrider

Foruden leukemipatienter er 10 andre sygdomme på den liste, som beskæftigelsesministeren og Sundhedsstyrelsen mener er livstruende.

- Jeg er glad på kræftpatienternes vegne. Men jeg vil give patientforeninger som Gigtforeningen fuldstændig ret i deres kritik. Det er meget diskriminerende, siger Paul Gram-Hansen til Avisen.dk.

Gigtramte, der ikke står på listen får dermed en ydelse, der er 7000 kroner lavere end, dem, der er omfattet af listen over livstruende sygdomme.

- Det er malplaceret at tale om livstruende sygdomme. Livstruende handler om den forventede levetid, der er tilbage. Det her drejer sig om sygelighed, siger Paul Gram-Hansen.

Gigtforeningen: Kæmpe bluffnummer

Gigtforeningen kalder slet og ret listen for "et kæmpe bluffnummer".

Det tager som regel lang tid at stille gigtpatienternes korrekte diagnose, så de ryger med sikkerhed på kontanthjælp efter et halvt år.

- Vores bekymring er også at de så kommer under et krydsperes, for mens de står på venteliste til behandling, skal kommunen køre dem

gennem et ressourceforløb, for at afklare, hvad de kan, siger social- og sundhedspolitisk konsulent Lene Mandrup Thomsen til Avisen.dk.

Læs Regeringens udspil her

Oversigt

    Oversigt