Sygehuse åbner forsigtigt op for flere besøgende

Nu kan indlagte på de fynske sygehuse få flere besøg. Men der vil fortsat være restriktioner nogle steder på sygehusene.

Fra i dag torsdag 2. juli er der åbnet mere op for besøgende på Odense Universitetshospitals afdelinger.

- Coronasmitten er dog stadig ikke et overstået kapitel, så man skal selvfølgelig stadig sørge for at holde god hygiejne og god afstand, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, skriver sygehuset på deres hjemmeside.

Det betyder, at der kan være steder, hvor der stadig er restriktioner. For eksempel kan der ikke være mange mennesker på en lille stue, når man samtidig skal holde afstand til en sårbar patient.

- Vi håber på fortsat forståelse, så det bliver tryg og rar oplevelser at komme på sygehuset for alle, skriver sygehuset videre.

Du kan læse mere om, hvad der er vigtigt at vide for patienter og pårørende på OUH i forbindelse med corona-virus her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt