Sygeplejersker i Jylland afgør skadestuebesøg på OUH

Det bliver blandt andre sygeplejersker med base i Esbjerg, der fremover skal bestemme, om fynboer kan komme på skadestuen.

Senest i 2014 skal skadestuerne i Region Syddanmark indføre visiteret adgang via telefonen, hvor det er slut med at komme fra gaden og direkte ind på skadestuen.

Regionen har nu lagt en plan for de nye tider, der skal til afstemning i regionsrådet på fredag.

Planen lægger op til, at sygeplejesker, der sidder i Esbjerg, tager imod opkald i tidsrummet 8 til 16 og som dermed afgør, om en fynbo skal på skadestuen på OUH.

I aften- og nattetimerne er det vagtlæger, der skal visitere. Regionens næstformand Poul Erik Svendsen (S) siger til TV 2/FYN, at planen ventes stemt igennem.

Oversigt

    Oversigt