Syv millioner til rapsolie-forsøg

Et fynsk rapsolieforsøg bliver nu støttet med et større millionbeløb. I forsøget kører varebiler, lastbiler og busser på rapsolie i stedet for diesel.

Bag forsøget står Odense Kommune, Egeskov Gods, Aarstiderne, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut.

I efteråret ansøgte de Færdelsstyrelsen om penge til forsøget, og nu er ansøgningen behandlet, og det fynske rapsolie-projekt bliver støttet med 7,35 millioner kroner over en 2-årig periode.

- Jeg synes, det er flot, at vores fynske rapsolie-projekt er blevet udvalgt blandt mange ansøgninger. Og jeg glæder mig til at se resultatet af forsøget, der er et led i vores overordnede mål om at nedbringe CO2 udslippet i Odense Kommune, siger Odenses borgmester Jan Boye (Kons.) i en pressemeddelelse.

En række både kommunale og private selskaber i Odense leverer biler til projektet, hvor det systematisk skal undersøges, hvordan forskellige typer af køretøjer med forskelligt kørselsmønster fungerer med rapsolie frem for almindelig diesel. 

Oversigt

    Oversigt