Tåget og lun onsdag kan begynde med glatte veje

Der ligger tågebanker over Fyn onsdag morgen, men i løbet af dagen klarer det op og vejret bliver lunt. Der kan dog være glatte veje fra morgenstunden.

Onsdagen på Fyn begynder mange steder med tåget vejr og temperaturer lige over frysepunktet. 

Nogle steder kan sigtbarheden være ned til 100 meter. 

Men de steder, hvor tågen letter, og vejret klarer op, kan temperaturen tage sig et dyk og dermed give glatte veje. 

Det generelle billede er dog, at termometeret holder sig over nul grader. 

I løbet af dagen stiger temperaturen, og det vil være muligt at få solen at se, selvom der nok stadig vil være en del skyer på himlen. 


Hen ad eftermiddagen kan det blive op mod syv grader. 

Det lune vejr, for årstiden, fortsætter både de kommende dage og nætter. Natten mellem onsdag og torsdag samt torsdag og fredag ser det således ikke ud til, at det bliver meget køligere end fem grader. 

I dagstimerne kan det blive op til ni grader ifølge TV 2 Vejret. 


Oversigt

    Oversigt