Tåget start på flot forårsdag

Lørdag bliver lun og solrig. Det skal fynboerne nyde, for næste uge byder på lavere temperaturer og ustadigt vejr.

Store bededag bød på smukke farver i naturen og en flot blå himmel med få, drivende skyer.

Lørdag kommer til at minde meget om store bededag, oplyser TV 2/Vejret. Dagen starter halv-skyet med omkring ti graders varme næsten uden vind. Der kan desuden dannes tæt tåge fra morgenstunden.

Det vil føles køligere, hvis man befinder sig ved kysten, da der vil være risiko for sø-brise.

Inde over land vil der, i løbet af dagen, blive dannet blomkålsskyer, og temperaturen kommer op i nærheden af 18 grader.

Samme billede tegner sig søndag.

Men efter søndag sniger en koldfront sig ind over Fyn og afleverer en smule regn. Herefter går vinden i nord og bringer temperaturerne ned på omkring ti grader frem til onsdag.

Oversigt

    Oversigt