Tæt trafik på Fyn: Her er der risiko for kø i miniferien

Mange danskere vælger at tage i sommerhus i dagene omkring store bededag. Torsdag er den største udrejsedag.

Dagene omkring store bededag byder traditionen tro på perioder med tæt trafik og risiko for forsinkelser. Mange danskere vælger at tage i sommerhus eller på familiebesøg, og Fynske Motorvej er én af de strækninger i landet, hvor man forventer perioder med tæt trafik, meddeler Vejdirektoratet.

Det er især torsdag i tidsrummet mellem klokken 14 og 20, at der er størst pres på motorvejen henover Fyn. 

Særligt er der omkring afkørsel 52 ved Odense SV en forventning om, at der er øget risiko for kødannelse, fordi der i forvejen er omfattende vejarbejde, og at man på en almindelig hverdag må forvente forlænget rejsetid på op til 20 minutter i myldretiden og 10 minutter uden for myldretiden.

Vejdirektoratet: Hold afstand

Ifølge Vejdirektoratet er der større risiko for uheld, når der er mange biler på vejene. Vejdirektoratet opfordrer derfor bilisterne til at køre med omtanke og holde afstand.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag, der er den største udrejsedag, er det især trafikken fra Sjælland mod Jylland, der volder problemer.  

Fredag, der er store bededag, forventes tæt trafik i tidsrummet mellem klokken 10 og 15. Hjemrejsetrafikken sker primært søndag, og her vil trafikken hovedsageligt bevæge sig fra Jylland, henover Fyn og mod Sjælland. 

Oversigt

    Oversigt