Tal om din gæld

Vi skal alle blive bedre til at tale om vores privatøkonomi. Det opfordrer Forbrugerrådet Tænk nu til.

Forbrugerrådet har udnævnt denne uge til Finansuge og forsøger at få fjernet tabuet om økonomi og gæld for at forebygge, at så mange danskere ender i håbløs gæld. Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning har erfaret, at hvis man taler om sin økonomi med andre, kan man undgå, at økonomien kører helt af sporet.

For at få gang i snakken vil frivillige gældsrådgivere uddele budgetskeamere og gode råd om økonomi på gågaden i odense.

- Det er vigtigt, at danskerne lægger et budget og får et mere naturligt forhold til budgetlægning. Man skal ikke være bange for det, for det skaber ro og overblik. Det er nødvendigt, så man ikke kommer ud i svære økonomiske problemer som vi ellers oplever i vores gældsrådgivning, siger Annette Mathiasen fra Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning.

Mere end 230.000 danskere er i dag registreret i RKI som dårlige betalere.

Oversigt

    Oversigt