Tandlæge afviste hel familie efter operation i Tyskland

Der kan være tusindvis af kroner at spare ved at få sine tænder behandlet i udlandet. Men konsekvensen kan blive at tandlægepatienterne må vinke farvel til deres danske tandlæge gennem årtier. Det viser en sag fra Svendborg.

-

Der kan være tusindvis af kroner at spare ved at få sine tænder behandlet i udlandet. Men konsekvensen kan blive at tandlægepatienterne må vinke farvel til deres danske tandlæge gennem årtier. Det viser en sag fra Svendborg.


Danske tandlæger er blandt de dyreste i verden, og et stigende antal fynboer vælger at drage til Tyskland, når de skal have foretaget omfattende tandbehandlinger.


Sparede 28.000 kr.
En kvinde fra Svendborg valgte også at blive opereret i Tyskland, da hendes tandlæge præsenterede hende for et tilbud om en vigtig operation til en pris på 60.000 kr.


Den 56-årige kvinde sagde ikke bare ja til behandlingen, men undersøgte selv muligheden for at få lavet en lignende behandling i Tyskland.


Hun fik et tilbud om at få lavet den samme operationen for 31.500 kr. Dermed sparede patienten 28.500 kr. på en tur til Tyskland.


Tandlægen sendte brev 
Men hendes tandlæge gennem 20 år ville ikke bare acceptere, at hun valgte en anden tandlæge. Kort tid efter modtog kvinden et brev, hvor der stod at tandlægen ikke længere ønskede at behandle hende og hendes familie på sin klinik.


Der er ingen regler der forbyder tandlægen i Svendborg at smide patienter ud som kunder, selvom de har været patienter i 20 år.

Oversigt

    Oversigt