Tankpasser til røver: Skrid

Der var ingen penge at hente for en ung mand, da han søndag forsøgte at røve en tank i Åsum. Tankpasseren bad nemlig røveren om at skride.

Selvom han fægtede og truede med en brødkniv fik en somalisk udseende røver ingen penge, da han søndag aften forsøgte sig som røver på en tank i Åsum i Odense.

- Jeg skal ha' penge, kommanderede røveren, men tankpasseren var iskold og svarede:

- Gu' skal du ej.

Tankpasseren bad røveren om at skride, og det gjorde han så.

Røveren beskrives som 20-25 år, 160-165 cm høj og muligvis somalisk. Han var iklædt en camouflagetrøje med hvid hætte og var maskeret.

Oversigt

    Oversigt