Tåsinge: Dødsårsag ukendt

Et ligsyn søndag formiddag skal afklare, hvorfor en 79-årig kvinde fra Tåsinge døde.

Den 79-årige kvinde blev fundet i vandkanten ved Troense Strandvej lørdag eftermiddag og havde ifølge politiet ligget der et par timer eller tre.

Kvinden var fuldt påklædt, da hun blev fundet, men havde ingen papirer på sig. Politiet mener at vide, hvem den afdøde kvinde er, men kan endnu ikke sige noget om årsagen.

- Jeg er på vej til ligsyn lige nu og kan først sige noget omkring middagstid, lyder det fra vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi, da TV 2/FYN fanger ham på en mobiltelefon.

Oversigt

    Oversigt