Taxafirma anklager kommune for unfair konkurrence

Faaborg Taxa anklager Faaborg Kommune for unfair konkurrence i forbindelse med en licitation over kørslen med skolebørn i kommunen. Taxafirmaet mener, at licitationsmaterialet var udformet til gavn for store trafikselskaber.

-

Faaborg Taxa anklager Faaborg Kommune for unfair konkurrence i forbindelse med en licitation over kørslen med skolebørn i kommunen. Taxafirmaet mener, at licitationsmaterialet var udformet til gavn for store trafikselskaber.


I starten af marts tabte Faaborg Taxa en licitation over skolebørnskørslen i kommunen. Ordren på omkring 700.000 kr. gik i stedet til busselskabet Østre Hæsinge Turistfart.


Faaborg Taxa tabte ordren efter at have kørt med børn for kommunen i omkring 20 år. Kommunens begrundelse for at vrage Faaborg Taxa var, at selskabet ikke havde opfyldt kravene i licitationsmaterialet.


Fejl i udbudsmateriale
\"Efter vores opfattelse var licitationsmaterialet ikke udarbejdet til et lille taxa-selskab. Det var lavet af et konsulentfirma og i sidste øjeblik fandt man ud, at licitationsmaterialet også skulle kunne bruges af et taxafirma. Men det betød at vi ikke kunne svare på alle spørgsmål, og derfor blev vi kasseret\" , siger Jeppe Larsen fra Faaborg Taxa.


Fx skulle man i licitationsmaterialet opstille et grønt regnskab for virksomheden. Samtidig mener Faaborg Taxa, at udbudsmaterialet var behæftet med fejl og direkte henvendt til et busselskab.


Færre vogne i Faaborg
\"Det kan ikke være rigtigt, at et lille taxaselskab skal udfylde de samme skemaer som busselskaberne\", siger Jeppe Larsen.


Faaborg Taxa frygter, at kommunernes brug af konsulenter til udarbejdelse af licitationsmateriale vil betyde, at de små selskaber får sværere og sværere ved at udfylde materialet.


Tabet af ordren til Odense Kommune betyder i følge Jeppe Larsen, at Faaborg Taxa må reducere vognparken fra seks til fire vogne.

Oversigt

    Oversigt