Taxier snuppet i fartrazzia

Natten til lørdag blev seks taxier taget for at køre langt over den tilladte hastighed på Albanigade i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Taxichaufførerne kørte mellem 84 og 93 kilometer i timen på strækningen, hvor hastighedsgrænsen er 50 kilometer i timen.

Nu står de seks chauffører til en betinget frakendelse af kørekortet.

- Det er fuldstændig vanvittigt at køre så stærkt. Det er ingen hemmelighed, at det går stærkt en gang imellem, men det overrasker mig, at det går så stærkt, siger Finn Christensen, fomand for Odense Mini Taxi, til Fyens Stiftstidende.

Det er uvist, hvilket selskab de seks chauffører kommer fra.

Oversigt

    Oversigt