Team Langeland i betalingsstandsning

Weekendens storstilede Sportsfestival 2001 i Rudkøbing trak alt for få tilskuere. Og garantien for dækning af underskuddet har aldrig været der. Team Langeland hæfter selv for ca. en halv million kroner.

Underskudsgaranti for Sportsfestival fandtes ikke

Weekendens storstilede Sportsfestival 2001 i Rudkøbing trak alt for få tilskuere. Og garantien for dækning af underskuddet har aldrig været der. Team Langeland hæfter selv for ca. en halv million kroner.


Derfor trådte den langelandske turistorganisation i betalingsstandsning mandag, skriver Fyns Amt Avis. I søndags sagde Turist- og Erhvervschef Jan Nielsen op som direkte konsekvens af festivalens fiasko.


Sportsfestival 2001 blev ikke det forventede trækplaster. Kun få hundrede mennesker overværede konkurrencer i beach volley og sejlads, selvom især de sidste bød på topnavne. På forhånd havde man ventet adskillige tusinde gæster.


Team Langelands bestyrelse mener selv, de har holdt godt øje med økonomien i projektet under forberedelserne. Mens selve arrangementet stod på i weekenden var de ganske klar over, at indtægterne slet ikke stod mål med udgifterne.


Men de satte deres lid til den underskudsgaranti, som turist- og erhvervschefen havde skaffet fra nogle sportsfonde. Netop den garanti så bestyrelsen aldrig nogen dokumentation for.


\"Vi er blevet ført bag lyset\"; siger formanden, Tonni Hansen til avisen.


Betalingsstandsningen betyder bl.a. at de deltagende sportsfolk, som vandt pengepræmier, foreløbig ikke får dem. 


For Team Langeland er den et pusterum som skal udnyttes til at få rede på organisatiionens fremtid. 

Oversigt

    Oversigt