Teater søger din krop

Odense Teater søger borgere, som har lyst til at gå på scenen og dele deres syn på deres kroppe.

Borgernes syn på egen krop skal indgå i forestillingen "Mig og min krop" på de nye projekt Borgernes Scene.

- Med forestillingen vil vi gerne undersøge, hvordan helt almindelige mennesker påvirkes af tidens krav til kroppen. Hvordan betragter vi os selv, lyder det fra Odense Teater.

- Kan det være vanskeligt at leve op til andres og egne forventninger? Og er det lave selvværd, som mange af os går rundt med, et resultat af nutidens kropsfiksering?

I forestillingen håber teatret at finde ud af, hvad der ligger til grund for de medvirkendes valg.

Borgernes Scene er et nyt teaterbegreb, der gennem de seneste år har bredt sig fra Tyskland til scener over hele Europa.

Under en fælles overskrift fortæller en gruppe borgere deres personlige historier. Det hele samles af en professionel instruktør og sættes op på en rigtig teaterscene - med borgerne selv på scenen.

I Odense er det Uteater - Odense Teaters undergrundsscene - der står for Borgernes Scene

Oversigt

    Oversigt