Teenagere taget med designermøbler

Politiet anholdt natten til tirsdag to unge mænd i Glamsbjerg, som er mistænkt for at have stjålet adskillige mærkevarer.

De to teenagere - på 17 og 18 år - blev ved tre-tiden stoppet i deres bil, og i bilen fandt politiet et elipse-designerbord, ti Piet Hein-stole samt Levi's- og Sand-tøj.

De anholdte er henholdsvis fra Assens og Odense, oplyser politiet.

Oversigt

    Oversigt