250 eldrevne delebiler kan komme på gaderne i Odense, hvis byen vælger at blive lanceringsby for et nyt delebilskoncept. Lanceringen kan finde sted i forsommeren 2017, og By- og Kulturudvalget drøfter sagen på det kommende udvalgsmøde. Og delebilsordninger kan lyde fristende med udgifter nede på få hundrede kroner om måneden. Men der er meget, der skal overvejes, inden den gamle familiebil sælges til fordel for en deler.
Artiklen fortsætter under testen:
- Folk køber typisk en bil for at have en til rådighed, når de begynder på arbejdsmarkedet. Det betyder, at den ofte skal stå ude ved arbejdspladsen i otte-ni timer om dagen, og så er ens tid i en delebilsordning væk på få dage, fortæller forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen.
Han ser mange delebilsordninger som et alternativ til taxa eller offentlig transport. Tadaa, der er i gang med at starte op i Odense tager 179 kroner i abonnement for seks timers kørsel om måneden, mens det største medlemsskab koster 799 kroner for i alt 48 timers kørsel:
- Så ser det billigt ud, væsentligt billigere end taxa, der koster 15 til 25 kroner i minuttet eksklusiv startgebyr. Taxaen kører så til gengæld til døren og hjem efter julefrokosten.
Mange kilometer = egen bil
For den gennemsnitslige bilist, der kører 16.000 til 17.000 kilometer om året, mener han ikke, at delebilen kan være et alternativ.
- Der er rigtig mange, der køber en bil for at pendle på arbejde. De vil gerne have bilen til rådighed hele tiden, og det er de villige til at betale lidt ekstra for.
Delebiler er generelt mest velegnede for folk med et lavt kørselsbehov. Dermed kan det også være lidt svært at lave et præcist skæringspunkt for, hvornår det ene bedre betaler sig end det andet. Det drejer sig i høj grad også om, hvilket behov man har, fortæller Jan Lang, PR-ansvarlig for Bilbasen, der dog vurderer, at et skæringspunkt på 5000 kilometer ikke lyder urealistisk.
DELEBILER
- Men det er altså også meget få, der køber en bil, hvis de kører mindre end 5000 km om året. Så er vi nede på 13 kilometer om dagen, og det vil de fleste nok vælge at klare på cykel.
Delebiler giver flere biler
Derfor mener han heller ikke, at delebilsordningerne kommer til at betyde færre biler på vejene. Ordningerne henvender sig overvejende til folk i byen, der måske gerne vil have adgang til en bil, men som ikke har et kørselsbehov, der kan retfærdiggøre at investere i en:
- Delebilsordninger gør, at der kommer flere biler på markedet, for de appellerer til dem, der ellers ikke ville have bil. Hvis man tror, at delebiler på kort eller langt sigt vil reducere antallet af biler på vejene, tager man fejl.
Når prisen på en delebilsordning og en privatbil skal sammenlignes, er det en udfordring, at for eksempel Ta-daa regner i minutter, mens der normalt regnes i kilometer pr. minut.
Derudover gælder også, at privatbilsanalyser altid tager udgangspunkt i et højere kilometertal som fx 15.000 kilometer årligt. Ved et lavere kilometertal bliver en privatbil uforholdsmæssigt dyrt på grund af værditabet.
Mest for folk i byerne
- Delebiler henvender sig mest til folk i byerne, og sidder man i den normale trængsel ude i trafikken, kan der altså hurtigt løbe nogle minutter på, siger Jan Lang.
Ifølge Bilbasen koster en Citroën C1 1,42 kroner pr. kilometer plus benzin ved 15.000 kilometer og en ejertid på fire år.
Arbejdernes Landsbank har forsøgt at regne på økonomien, og deres bedste bud på et skæringspunkt er omkring 3000 kilometer om året, hvis de sammenligner med Volkswagen Up.
- Hvis du har et begrænset kørselsforbrug på under 3000 kilometer om året, så slipper du billigst med en delebil. Du må til gengæld give afkald på den fleksibilitet, der er ved at have egen bil. Du kan ikke altid være sikker på at få en delebil, med mindre du er i god tid med reserveringerne, siger privatøkonom Brian Rasmussen fra Arbejdernes Landsbank.