Fynsk testcenter: Klar til test af sundhedspersonale om en uge

Hvide telte med parkeringsbåse foran skyder i hastigt tempo op bag pigtråden ved Hærhjemmeværnsdistrikt Fyns bygninger i Odense. Centeret skal efter planen teste sundhedspersonale fra næste uge.

Centeret i Odense er ét ud af i alt fem centre i Danmark, der efter planen skal være i drift fra 27. april. De andre centre bliver etableret i København, Næstved, Aarhus og Aalborg. De fem centre bliver drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut. 

- Centeret er rigtigt godt placeret her i Højstrup. Der er god plads, og tilkørselsforholdene er gode, siger oberstløjtnant Ulrich Arensbach, der er chef for Hjemmeværnet på Fyn.

Dermed bliver der ikke fem testcentre på Fyn, som myndighederne meldte ud før påske, men kun ét, der skal dække hele Fyn.

- Opgaven, vi har fået stillet i udsigt, er at foretage vejvisning på området, når der engang kommer mennesker, der skal testes, forklarer han. 

Præcis hvad centeret skal bruges til, ville Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ikke uddybe på et pressemøde søndag.  

- Det kan jeg ikke sige noget om. Vi kommer med mere om den øgede testaktivitet i den kommende uge, lød det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

 
 
Foto: Ole Holbech

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger skal de fem testcentre i første omgang bruges til at teste personale fra sundhedssektoren. Det kan for eksempel være sosu-assistenter fra ældreplejen.

De fynske kommuner vil få indflydelse på, hvilke personalegrupper der i første omgang skal testes for coronavirus i centeret på Vibelundsvej på militærområde ved Højstrup.

Stabshjemmeværnskompagni Fyn og Hjemmeværnskompagni Odense Havn skal hver stille seks mand hver til regulering af trafikken ved centeret i dagtimerne, erfarer TV 2/Fyn.

Her skal testcenteret ligge: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt