Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tidligere OB-profil gennemlevede hospitalsmareridt

Alle vordende forældres mareridt blev en realitet for den tidligere OB-profil Rasmus Falk og hans kone Jacqueline Østergaard. Deres søn Luka blev født mere end ni uger for tidligt, hvilket resulterede i ugelange indlæggelser for hele familien.

I et opslag på Instagram løfter den nuværende FCK'er sløret for situationen.

- De sidste fem uger har været en rutsjebanetur fyldt med udfordringer og læring, men vi er kommet stærkt ud på den anden side, siger Rasmus Falk og tilføjer:

- Der har været mange søvnløse nætter, undersøgelser, maskiner og ledninger samt frygt, men det har også været en tid fyldt med glæde, tro, håb og uendelig kærlighed.

Og som om den alt for tidlige fødsel ikke var nok, oplyser Rasmus Falk, at Jacqueline Østergaard måtte gennemgå en akut operation med efterfølgende komplikationer i slutningen af indlæggelsen, hvilket gjorde, at midtbanespilleren ikke var at finde hos FCK-mandskabet i søndagens 3-1-sejr over Brøndby IF. Hun er dog i bedring, lyder det.

Han oplyser videre, at Luka nu er tilpas stærk til, at familien nu kan tage ham med hjem til huset på Frederiksberg.