Tilbagekaldelse af salater

COOP tilbagekalder salater, efter at der er fundet Campylobacter bakterier i det.

Der er fundet Campylobacter bakterier i prøver af Rucola salat fra Alfano Tommaso i Italien og i grøn krølsalat, som er dyrket i Frankrig og pakket af A.P. Grønt i Slangerup.

For rucola drejer det sig om et parti mærket Lot 46F.

Den grønne krølsalat stammer fra et parti A.P. Grønt har modtaget fra Frankrig, og som er blevet pakket i 4 partier. A.P. Grønt har derfor valgt at hjemkalde alle 4 partier, som er mærket med Lot 46F, 47B, 47C, 47D.

Coop har solgt salaterne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen, C, Irma og Fakta over hele landet.

Kunder, der har købt varerne, skal kassere disse eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Da salater spises uden forudgående varmebehandling, kan der være risiko for at blive smittet med Campylobacter. Symptomer på infektion er: kvalme, mavesmerter, diarre, feber og opkast.

Oversigt

    Oversigt