Tilfredshed med velklædt politi

Politibetjentene i Nyborg er venlige, seriøse og nyder stor tillid blandt nyborgenserne. Det er den glade nyhed i en stor brugerundersøgelse, som Nyborg Politi har fået foretaget om sit eget virke blandt borgerne i kommunen. Størst tilfredshed er der dog med politiets påklædning.

-

Politibetjentene i Nyborg er venlige, seriøse og nyder stor tillid blandt nyborgenserne. Det er den glade nyhed i en stor brugerundersøgelse, som Nyborg Politi har fået foretaget om sit eget virke blandt borgerne i kommunen.


Hvad enten det drejer sig om sagsbehandlingstid, blanketterne eller betjentenes dygtighed, så er der ros hele vejen rundt. Det helt overvejende flertal af de 1000 deltagere i \"Brugerundersøgelse af politiets service i Nyborg Politikreds\" er enten \"meget tilfreds\" eller \"tilfreds\" med politiets indsats. Kun ganske få procent af befolkningen giver udtryk for utilfredshed med politiets service i Nyborg.


Flotte uniformer
Hele 92 procent mener at Nyborg Politi er venlige og imødekomne, mens 86 procent oplever, at politiet tager deres sager alvorligt. 90 procent finder politiet dygtigt.  Absolut topscorer i undersøgelsen er dog betjentenes påklædning. Hele 97 procent af nyborgenserne er tilfredse eller meget tilfredse med politiets påklædning og soignering.


Mangler i informationen
Størst utilfredshed med politiet er der, når det gælder information. Når det gælder information om \"sagens gang\" angiver 19 procent at være utilfreds eller meget utilfreds. 17 procent er utilfredse med sagsbehandlingstiden, mens ligeså mange er utilfredse med åbningstiderne.


Men samlet set er Nyborg Politi stolte af resulatet.


\"Som politimester er jeg taknemmelig og tilfreds med det særdeles gode resulatat af denne brugerundersøglelse. Et resultat som alle medarbejderne kan rose sig af, \" skriver politimester Poul Løhde i en kommentar til undersøgelsen.

Oversigt

    Oversigt