Tiltale i Laila-sagen droppet

Statsadvokaten for Fyn har besluttet, at en mand fra Odense ikke skal tiltales for at have dræbt den 32-årige Laila Christensen sidste år. Det oplyser mandens advokat, Anders Skovholm, onsdag til Ritzaus Bureau.

-

Statsadvokaten for Fyn har besluttet, at en mand fra Odense ikke skal tiltales for at have dræbt den 32-årige Laila Christensen sidste år. Det oplyser mandens advokat, Anders Skovholm, onsdag.

Advokaten truer nu med på vegne af sin klient at kræve et erstatningskrav på op mod en million kroner for tabt arbejdsfortjeneste. Det fortæller advokaten til TV 2/Fyn.

Manden sad i to omgange varetægtsfængslet i sagen men har hele tiden nægtet sig skyldig. I november sidste år afgjorde Odense Byret, at manden skulle løslades, da der ikke længere var begrundet mistanke mod ham.

- Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at man har taget sig sammen til at opgive sagen, siger advokat Anders Skovholm til nyhedsbureauet.

Laila Christensen blev den 5. august sidste år kvalt i sin lejlighed i Korup.    

Oversigt

    Oversigt