Tirsdagens coronatal: Smitten stiger i fem fynske kommuner

Smitten stiger i fem fynske kommuner, samtidig med at samtlige beboere på plejehjem i Middelfart er blevet færdigvaccineret.

Rettelse
Clock19. feb 2021, kl. 07:07
Tidligere fremgik det, at Middelfart Kommune har ophævet besøgrestriktionerne på kommunens plejehjem. Det er retteligt Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ophævet restriktionerne i kommunen.

Plottede man de seneste dages coronatal fra Statens Serum Institut (SSI) ind i en graf, ville man tydeligt kunne se en takket rød linje.

Tallene svinger nemlig dagligt mellem at være stigende og faldende.

Tirsdag er incidenstallene, der viser antal smittede per 100.000 personer, endnu engang steget efter et fald dagen før. Tallene stiger i fem kommuner, falder i to og er uændret i tre.

Nyborg fortsat højest

Det højeste incidenstal findes ligesom de foregående tre dage i Nyborg med 109,5. Det svarer til, at 35 nyborgensere de seneste syv dage er blevet testet positive for coronasmitte.

KommuneIncidens 16.02Incidens 15.02ÆndringFærdig-vaccineretProcent vaccineret
Odense36,229,423,160442,94
Nordfyns13,510,133,76822,31
Svendborg80,884,2-4,026354,52
Kerteminde33,729,514,26132,13
Langeland0004333,51
Nyborg109,5109,50,07502,35
Assens2229,3-24,99662,37
Middelfart36,130,916,813693,51
Faaborg-Midtfyn52,546,612,713092,54
Ærø16,816,80,01903,19
Total149913,00

 

Endnu engang er ingen langelændere testet positiv, og det betyder, at kommunen fortsat har et incidenstal på 0. 

Den største stigning i incidenstal ser man i Nordfyns Kommune, men tallet dækker over, at bare én enkelt person er blevet testet positiv. Den seneste uge har i alt fire personer på Nordfyn fået besked på sundhed.dk om, at de er smittet med covid-19

Knap 15.000 vaccineret

I Middelfart har man siden mandag nået at færdigvaccinere yderligere 98 borgere, og det betyder, at 3,51 procent er fuldt vaccineret.

Det betyder også, at Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at ophæve besøgsrestriktionerne på kommunens plejehjem - dog undtaget plejehjemmet på Skovgade og Fænøsund Plejehjem. Besøgrestriktionerne fjernes, fordi samtlige beboere har fået anden vaccine.

I alt er 14.991 fynboer færdigvaccineret mod covid-19.