Tirsdagens coronatal: Trods genåbning er der kun svag stigning i smitten

Odenses smittetal går i den forkerte retning, og det er især i Odense NØ, at incidenstallet ligger højt. Men generelt ser tallene fine ud på Fyn.

På trods af sidste uges store genåbning er coronasmitten ikke steget markant i nogen af de fynske kommuner.

Højeste incidenstal finder vi i Odense Kommune, hvor niveauet stiger fra 75,9 til 78,9 fra mandag til tirsdag. Det sker, fordi man har fundet seks ekstra personer smittet med corona målt over de seneste syv dage.

Generelt oplever man også en svag, samlet stigning hele øen over. I alt er man gået fra mandag at have fundet 232 smittede over syv dage til tirsdag at have fundet 244 målt over syv dage. Altså en stigning på i alt 12 personer.

KommuneIncidens 11/5Incidens 10/5Forskel2. vacc.Andel vacc.
Odense78,975,94,02638912,82
Nordfyns30,423,628,8414114,00
Svendborg20,622,3-7,6856914,68
Kerteminde2116,825,0360915,14
Langeland000205816,66
Nyborg9,46,349,2456914,31
Assens19,519,50,0545113,36
Middelfart59,34921,0580814,88
Faaborg-Midtfyn44,746,6-4,1709313,76
Ærø000,0112218,83
Total6880913,78

Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune er de fynske kommuner, hvor der er målt færre smittede mandag, end man havde tirsdag.

Her er det samlede antal af smittede målt over syv dage begge steder mindsket med en.

Således er man i Faaborg-Midtfyn Kommune gået fra at have registreret 24 smittede til at have 23 smittede. I Svendborg er man gået fra 13 til 12.

NØ hårdt ramt

I Odense er særligt den nordøstlige del af byen hårdt ramt.

Tirsdagens tal viser, at der er et målt incidenstal for det område på 274.

Incidenstallet

Hvis man zoomer yderlige ind og kigger på sogn, ligger Vollsmose Sogn, som findes netop i Odense NØ, rigtig højt på listen over et højt incidenstal.

KommuneSmittede i dag på syv dageSmittede i går på syv dageForskel
Odense1611556
Nordfyns972
Svendborg1213-1
Kerteminde541
Langeland000
Nyborg321
Assens880
Middelfart23194
Faaborg-Midtfyn2324-1
Ærø000
Total24423212

Tirsdag eftermiddag har myndighederne endnu ikke offentliggjort dagens coronatal for sogne, men mandag havde Vollsmose Sogn et incidenstal på 311.

Ærø og Langeland fortsætter med nul smittede, og Nyborg, der er nummer tre på listen over fynske kommuner med lavest incidenstal, steget en smule, men fortsætter dog i rimelig god stil.

Deres incidenstal er steget fra 6,3 mandag til 9,4 mandag, fordi man tirsdag havde tre smittede målt på syv dage, frem for mandag, hvor man kun havde fanget to coronapositive den seneste uge.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt