Tirsdagsvejret: Regn fra morgenstunden - sol i eftermiddag

Står du tidligt op tirsdag, skal du forvente at blive en smule våd, hvis du bevæger dig uden for. Senere er der til gengæld chancer for lidt sol.

Vejrvært Per Christiansens vejrkort er en stor, blå pløre. Det er faktisk ikke til at se, om han har taget et kort over Fyn med. Det har han desværre, og under den kæmpe blå klat gemmer Fyn sig.

- Fyn ligger her under regnvejret og blæsevejret, fortæller TV 2 Vejrets Per Christiansen.

Fyn gemmer sig et sted under den store blå klat.
Fyn gemmer sig et sted under den store blå klat.
Foto: TV 2 VEJRET

Allerede mandag aften regnede det en del i den sydvestlige del af landet, og den front giver stadig vand til Fyn tirsdag morgen.

Sov længe og undgå regn

Dog ligger temperaturerne allerede ved syvtiden omkring otte-ni grader, og i løbet af formiddagen vil regnen ophøre.

- Hvis man sover lidt længere, er regnen væk. Så står man op til tørvejr og chancer for at se Solen, fortæller vejrværten.

De lune temperaturer for årstiden fortsætter resten af dagen. Det bliver med andre ord en mild tirsdag, når regnvejret har passeret Fyn.

Oversigt

    Oversigt