Tørken giver travlhed: Brandvæsnet måtte rykke ud til tre markbrande på få timer

Det tørre vejr og brug af slåmaskiner på markerne er en kombination, der let sætter ild i markerne. Tirsdag måtte brandvæsnet tre gange rykke ud til markbrande.

Fra klokken 14 tirsdag eftermiddag og nogle timer frem har brandvæsnet på Fyn og øerne haft travlt.

Både på Avernakø og Ærø opstod der markbrande efter at slå- eller høstmaskiner havde været i gang.

- Det tørre vejr og slåning er en uheldig kombination. Der skal ikke mere end en gnist til, så opstår der flammer, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Kort før klokken 18 opstod der en kraftig brand på en mark ved Vindinge sydvest for Nyborg. Igen var branden antændt af landbrugsmaskiner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden udviklede en del røg, der trak ind over Vindinge. Politiet opfordrede borgerne til at søge væk fra røgen og lukke døre og vinduer. 

Men godt en halv time efter var branden blevet nedkæmpet og røgen havde lagt sig.

- Jeg er imponeret over vores beredskab. De får på ingen tid bugt med disse markbrande, så der ikke opstår farlige situationer, siger vagtchefen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt