Togene på Fyn er tilbage på skinnerne onsdag

Efter flere dages stilstand kører der fra onsdag morgen igen tog mellem Nyborg og Odense, skriver Banedanmark.

Det har trukket ud med Banedanmarks omfattende sporarbejde på Fyn, men efter et par dages forsinkelse ser det nu ud til, at togene kommer tilbage på skinnerne onsdag morgen.

Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse.

Det betyder, at der vil køre et lyntog i timen i hver retning mellem Nyborg og Odense.

Sporarbejdet over Fyn skulle egentlig have været færdiggjort søndag morgen, men uforudsete problemer med en blød undergrund forsinkede arbejdet.

Først blev det udskudt til mandag, men nu lyder meldingen altså på onsdag morgen.

I den kommende pinse er der fra fredag den 13. maj klokken 22 til natten efter mandag 16. maj klokken 02 igen planlagt sporarbejde mellem Nyborg og Odense.

Det betyder, at togene i denne periode vil blive erstattet togbusser.

Efter pinsen og frem til 7. august vil togene køre efter en reduceret køreplan på grund af det sporarbejde, der blev sat i gang 4. maj.

 

Oversigt

    Oversigt