Toget kørte tør: Togbusser indsat mellem Odense og Svendborg

Et tog på Svendborgbanen stødte tirsdag aften på et usædvanligt problem. Toget løb tør for diesel og måtte slæbes væk. Der er indsat togbusser på strækningen.

Tirsdag aften kl. 20.07 meldte DSB ud på deres hjemmeside, at der kører færre tog og er længere rejsetid på strækningen mellem Odense og Svendborg. 

Årsagen var den simple, at toget var løbet tør før diesel. Det oplyser DSB. 

Man forventer, at togdriften vil være tilbage til normalen omkring klokken 21.45.

- Der er tale om et tørkørt tog. Det er en utrolig sjælden begivenhed, siger DSB's pressevagt til TV 2/Fyn. 

Ifølge pressevagten er det 3-4 toge, der bliver berørt af episoden. Man er i færd med at slæbe toget væk, og der er indsat togbusser på strækningen. 

Pressevagten oplyser, at det er en sjælden begivenhed at tog kører tør. 

- Vi har 500 toge kørende, og de kører efter nogle bestemte mønstre. Så er der en sjælden gang imellem, hvor der kan gå et eller andet galt i logistikken, så toget ikke får brændstof på. Det er også det, der er sket her, siger han. 

 

Her holder togbusserne:

Oversigt

    Oversigt