Togforsinkelser på Fyn: Længere rejsetid mellem Odense og Svendborg

Der var forsinkelser på Svendborgbanen tirsdag eftermiddag på grund af en fejl på et sporskifte ved Odense.

Der er fejl på et sporskifte ved Odense, og derfor kan DSB ikke køre med alle tog på Svendborgbanen mellem Odense og Svendborg. Det oplyser DSB. 

Der er nogle tog, der kan køre, men her vil turen vare længere tid end normalt, og derfor skal passagerer være forberedt på længere rejsetid tirsdag eftermiddag og aften. 

 

Banedanmarks fejlretningspersonale er tilkaldt, men det kan endnu ikke oplyses om varighed for fejlretning, oplyser DSB. 

Opdatering
Clock26. feb 2019, kl. 18:01
Banedanmark har rettet fejlen, og DSB kan igen køre til tiden.

Intercitytog kører som planlagt

Øvrige tog til og fra Odense - eksempelvis intercitytog og lyntog - er ikke påvirket af fejlen og kører til tiden, oplyser DSB.

DSB anbefaler rejsende, at de tjekker Rejseplanen for at se, om deres tog er ramt af aflysninger tirsdag. 

Passagerer kan søge DSB's rejsetidsgaranti, hvis de bliver mere end 30 minutter forsinket.

Oversigt

    Oversigt