Togtrafikken over Fyn genoptaget

Togtrafikken over Fyn blev standset et par timer torsdag morgen efter en personpåkørsel.

Toggangen mellem Odense og Fredericia blev indstillet kl ca 8.00, da en person blev ramt af toget mellem Nørre Åby og Kauslunde øst for Middelfart, oplyser Banedanmark.

Den første melding tydede på, at der var et dyr, der var ramt. Men ved nærmere undersøgelser på stedet, viste det sig af være en person.

Fyns Politi fik oplysninger om, at en person fra en nærliggende institution var savnet, og en foreløbig identifikation tydede på, at det er den pågældende, der er påkørt.

Politiets oplysninger tyder på, at det kan være et selvmord.

Påkørslen betød, at der blev indsat busser i stedet for Intercity-tog, regionaltog og lyntog mellem Odense og Fredericia/Middelfart, fortæller Anne Hermansen, forretningsfører ved DSB i Odense. Hun forventede, at 20-30 busser blev sat på opgaven.

Og efter et par timer blev togfrafikken genoptaget. Men forsinkelser vil fortsætte dagen igennem forudser DSB.

Banestyrelsen.dk

Oversigt

    Oversigt