Togtrafikken over Fyn standest

Togtrafikken over Fyn standset efter personpåkørsel lød meldingen kl 8.15 fra Banestyrelsen.

Det var en person-påkørsel på Vest-fyn, der torsdag morgen standsede togtrafikken.

De første melding tydede på, at der var et dyr, der var ramt. Men ved nærmere undersøgelser på stedet, viste det sig af være en person.

Fyns Politi oplyser, at der savnes en person fra en nærliggende institution, og at en foreløbig identifikation tyder på, at det er den pågældende, der er påkørt.

Toggangen mellem Odense og Fredericia blev indstillet kl ca 8.00, da en person blev ramt af toget mellem Nørre Åby og Kauslunde øst for Middelfart, oplyser Banedanmark.

I stedet forsøger man at skaffe busser til de rejsende i morgentrafikken, oplyser Anne Hermansen, forretningsfører ved DSB i Odense. Hun forventer, at 20-30 busser vil blive sat på opgaven.

InterCity- og InterCityLyntog kører mellem København og Odense og igen fra Fredericia og til destinationer i Jylland.

Banestyrelsen.dk

Oversigt

    Oversigt